Frida og Pelle

Smukke Frida ❤️og Pelle 💙 søger deres forever hjem
Er det måske hos dig ? 🙏.

Frida og Pelle kan besøges i Ballerup.

Frida og Pelle er søskende og tidligere vildkatte, som stadig er midt i deres udvikling – begge vurderes omkring “50/50”. De adopteres kun ud sammen, da de har et tæt og trygt bånd og finder stor støtte i hinanden.

🌸 Frida
Frida er en smuk, langhåret pige med et roligt og følsomt væsen. Hun er forsigtig, men ikke afvisende – tværtimod. Hun er modig på sin egen stille måde.
Når der er snacks involveret, kommer hun gerne helt tæt på, og med rolige bevægelser tillader hun blid nus. Hun opsøger dog ikke selv kontakt endnu uden motivation, og hendes tillid skal fortsat bygges i hendes tempo.
Hun er legesyg og nysgerrig, blot mere afdæmpet end sin bror. Hun kan lave imponerende spring, når hun angriber legetøj, og snacks er vejen direkte til hendes hjerte.
Pludselige bevægelser og høje lyde får hende til at søge op i sit trygge sted i kradsetræet – her føler hun sig allermest sikker og er også mest modtagelig for rolig nus. Støvsuger og hektiske bevægelser er ikke noget for hende.
Frida bryder sig ikke om håndtering og vil kræve en ejer med tålmodighed og respekt for hendes grænser – også ved dyrlægebesøg. Som langhåret kat vil hun på sigt få behov for pelspleje, når tilliden er stærk nok.

💙 Pelle
Pelle er en ung dreng med masser af energi og et nysgerrigt sind. Han elsker at lege, løbe og bevæge sig rundt i hjemmet – gerne sammen med andre katte. Han trives tydeligt i selskab med artsfæller og finder stor tryghed i Frida.
Han opholder sig gerne i samme rum som sine mennesker, men hurtige bevægelser eller ting i hænderne kan gøre ham usikker. Ved støvsugning og pludselige lyde søger han hurtigt et trygt gemmested.
Han vil gerne kontakten – men på sine præmisser. Han hopper gerne op i sofaen for en snack og lidt nærvær, og selv hvis han smutter, vender han hurtigt tilbage igen. På de helt rigtige tidspunkter, især om morgenen, kan han løftes, nusses og sidde lidt i armene, hvor han ofte spinder.
Han bryder sig ikke generelt om håndtering og har brug for en ejer, der forstår, at tillid bygges langsomt og med respekt.

🏡 Det rette hjem
Frida og Pelle vil trives bedst i et roligt og trygt hjem uden små børn. Rolige børn fra ca. 6 år og op, som kan forstå at give dem plads, vil på sigt kunne fungere.
De er renlige og vant til almindelige hverdagslyde, men vil trække sig fra det, de oplever som utrygt.
De er for den tålmodige og forstående ejer, der kan se det smukke i forsigtige sjæle – og som ved, at ægte tillid vokser stille, men belønner med noget helt særligt

💛

Hvis du er klar til at åbne dit hjem og hjerte for Frida og Pelleså udfyld adoptionsansøgningen her:

https://bit.ly/AdoptionRedkatten

Alle vores katte er fuldt sundhedstjekket, neutraliseret, øremærket, chippet og fuldt vaccineret og registreret i Katteregistret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette websted bruger cookies til at tilbyde dig en bedre browseroplevelse. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.