Lola og Chilli (Frederiksberg)

Mød den orange spicy hankat og den rolige Whiskas prinsesse!

Inde/udekatte

Alder: ca. 2 år

Børn/hund: Vides ikke med sikkerhed

Katte: De har hinanden og skal ud sammen ❤️

Besøges: Frederiksberg

Lola og Chilli er søskende og matcher hinanden som Yin og Yang 🫶🏼

Når de først bliver trygge, udfolder deres skønne personligheder. De leger sammen og det kan tydeligt mærkes at Lola holder øje med Chilli i hans dumdristige udforskninger for at passe på ham. Sammen er de det perfekte kattepar ❤️

Lola bruger det meste af dagen på at slappe af og slikke sol i vindueskarmen. Chilli har travlt med at stikke hovedet i alle hjørner og har derfor brug for en del aktivering.

De er skønne, sjove og kærlige! I starten er de er lidt menneskesky og har brug for noget tid til at vænne sig til nye omgivelser. Det er derfor vigtigt at de to kommer ud sammen til et kattekyndigt hjem, som har forståelsen og tålmodigheden for den langsomme tilvænning, som de får brug for.

De skal på sigt også have mulighed for at kunne komme udenfor, da Lola vil være den perfekte fuglefanger og Chilli længes for at komme ud og udforske den store verden ☀️

De har været i kontakt med børn og hund, men det vides ikke med sikkerhed hvordan deres indstilling på en hverdag med børn og hund vil være

De koster 1845 kr og er begge neutraliseret, vaccineret, chippet, øremærket og registreret i Katteregistreret.

2 kommentarer til “Lola og Chilli (Frederiksberg)

  1. Andreas Clausøe siger:

    Jeg er meget interesseret i at adoptere Lola og Chilli, da jeg blev helt rørt over deres tætte bånd og fine balance mellem ro og nysgerrighed.

    Jeg bor på Frederiksberg og er uddannet pædagog, hvilket har givet mig en stor forståelse for tålmodighed, relationsopbygning og behovet for tryg tilvænning – noget jeg ved vil være vigtigt for begge katte. Jeg kan tilbyde et roligt og stabilt hjem, hvor de får den tid og plads, de har brug for til at falde til i deres eget tempo.

    Jeg er opmærksom på, at jeg ikke har altan eller direkte udeareal lige nu, men jeg har på sigt planer om at blive husejer, hvor de vil få bedre mulighed for at komme ud. Indtil da vil jeg sørge for masser af aktivering, stimulering og trygge rammer indendørs – især til Chilli, som har brug for at få brugt sin nysgerrighed og energi, mens Lola kan nyde rolige og hyggelige omgivelser.

    Det er meget vigtigt for mig, at de fortsat kan være sammen, og jeg vil gøre mit bedste for at give dem et kærligt, stabilt og forstående hjem, hvor deres personligheder kan udvikle sig.

    Jeg håber, I vil overveje mig som deres kommende hjem.
    Mvh Andreas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette websted bruger cookies til at tilbyde dig en bedre browseroplevelse. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.