Mød den orange spicy hankat og den rolige Whiskas prinsesse!
Inde/udekatte
Alder: ca. 2 år
Børn/hund: Vides ikke med sikkerhed
Katte: De har hinanden og skal ud sammen ❤️
Besøges: Frederiksberg
Lola og Chilli er søskende og matcher hinanden som Yin og Yang 🫶🏼
Når de først bliver trygge, udfolder deres skønne personligheder. De leger sammen og det kan tydeligt mærkes at Lola holder øje med Chilli i hans dumdristige udforskninger for at passe på ham. Sammen er de det perfekte kattepar ❤️
Lola bruger det meste af dagen på at slappe af og slikke sol i vindueskarmen. Chilli har travlt med at stikke hovedet i alle hjørner og har derfor brug for en del aktivering.
De er skønne, sjove og kærlige! I starten er de er lidt menneskesky og har brug for noget tid til at vænne sig til nye omgivelser. Det er derfor vigtigt at de to kommer ud sammen til et kattekyndigt hjem, som har forståelsen og tålmodigheden for den langsomme tilvænning, som de får brug for.
De skal på sigt også have mulighed for at kunne komme udenfor, da Lola vil være den perfekte fuglefanger og Chilli længes for at komme ud og udforske den store verden ☀️
De har været i kontakt med børn og hund, men det vides ikke med sikkerhed hvordan deres indstilling på en hverdag med børn og hund vil være
De koster 1845 kr og er begge neutraliseret, vaccineret, chippet, øremærket og registreret i Katteregistreret.





