Født: 10.05.2026
Køn: hankatte
Andre katte: Ja
Børn: over 6 år
Andre katte: Ja
Er i pleje i Kokkedal
Henning og Holger er to jyske drenge, født på en jordbær gård. 🍓
Holger 🧡🤍
Holger er den skønneste dreng med den sødeste hvide næse. Han er en rigtig charmetrold og elsker at være omkring sit menneske. Holger er en rigtig kælepotte og giver sig helt hen når han bliver samlet op. Samtidig er han en rigtig legebasse og løber gerne rundt med sin bror Henning.
Når han ikke drøner rundt og undersøger verden, elsker han at putte. Han hopper gerne op i sofaen for at hygge, og når det bliver sengetid, er han ikke sen til at finde en god plads i sengen sammen med dig.
Han spinder rigtig meget og nyder både nus, nærhed og selskab. En skøn kombination af en livlig killing og en lille puttemis, der gerne vil være tæt på sine mennesker.
Henning 🧡
Henning minder på mange måder om sin bror Holger, og man er ikke i tvivl om at de har det samme gode sind! Han er også en rigtig legesyg og glad kærlig killing, der elsker opmærksomhed og nus.
Han er utrolig sød og kælen, spinder løs, når han bliver nusset, og elsker at være sammen med mennesker. Sofaen er et yndlingssted, især hvis der er mulighed for at ligge tæt og hygge med dig og hans bror.
Om natten vil han også meget gerne sove med i sengen, så man skal være forberedt på at få en lille varm, spindende sovekammerat.
De to søde jordbærdrenge er klar til at få sin faste sofaplads hos deres nye familie. De søger et liv indenfor men vil gerne kunne komme udenfor hvis det er i et sikret voliere.
Har du også forelsket dig i de små nullerbørn, så send en adoptionsansøgning og så kan du komme ud og besøge dem!






